Ebeltoft By

 STARTSIDE    EBELTOFT BY    NATUREN    HUS OG HAVE    SLÆGTSFORSKNING    MINE HUNDE    FERIER

 

Lidt historie

Ebeltoft fik købstadsrettigheder den 21. januar 1301 af kong Erik Menved. Det oprindelige brev med  købstadsprivilegierne vedhæftet kongens segl findes endnu på Rigsarkivet.
Det betød, at byens borgere under kongens beskyttelse, kunne udføre borgerlige erhverv som handel, håndværk og søfart. Historikerne mener, at kongen ville belønne byen for troskab mod ham efter kongemordet i Finderup Lade i 1286.
Marsk Stig, som var dømt fredløs efter kongemordet, havde sammen med sine sammensvorne søgt tilflugt på øen Hjelm ud for Ebeltoft. Han byggede en borg på øen og da folk inde på kysten så tårnene rejse sig, sagde de gysende : "Nu har Hjelm fået horn!"
Marsk Stig og hans mænd hærgede kysten, lavede falske mønter og var desuden i ledtog med Norge, som Danmark var i krig med. 
Marsk Stig døde på Hjelm i 1293 og i 1306 indtog kongen øen og brændte borgen af. 
 
Måske betyder købstadsrettigheder ikke så meget i dag, og ingen af disse borgerlige erhverv betyder så meget for byen mere.
Det gør der i mod den smukke beliggenhed og naturen omkring byen. Atmosfæren i den gamle by gør, at det er blevet en turistmagnet af de helt store.

Klik her for billeder af nogle af byens seværdigheder