Mine Hunde |
||||||
Allerede i 1965 som helt nygifte
fik vi vores første hund og vi har haft hund
lige siden. Da det altid er svært at sige farvel
til en gammel hund, er det uretfærdigt over for
den nye at sammenligne, så vi har ofte valgt en
anden race - også fordi det har været morsomt at
lære forskellige racer at kende. Vi har altid valgt hunde i mellemstørrelse, da vi synes at det passer bedst til os og det har været racer, der passede ind i familien på det pågældende tidspunkt. De to første var uden stambog og måske var vi ikke omhyggelige nok med at vælge, så derfor blev de måske heller ikke ret gamle. Cocker Pussi havde så alvorlig hofteledsdysplasi, at det endte med, at vi måtte tage afsked med hende. Gravhunden Lasse fik tarmslyng og var heller ikke glad for at flytte fra gården til til et hus i byen. Måske var det godt, at han ikke blev så gammel. Med Bella, den første Beagle, kom vi ind i en helt ny "hundeverden" med udstillinger og forskellige former for træning, som vi har dyrket lige siden. Her er en oversigt over vores forskellige hunde. Desværre var vi ikke så gode til at fotografere i de første år, så der findes ikke så mange billeder af de tidligste hunde. Under nogle af hundene er der link til flere billeder. |
||||||
Cockerspaniel Pussi 1965 - 1972 | Gravhund Lasse 1972 - 1977 | Puddel Pussi 1977 - 1989 |
Beagle Bella 1990 - 2003 |
Beagle Soffy 1993 - 2005 |
||
Schnauzer Amie 2005 - 2015 |
Beagle Nita 2015 - |